Målgruppe:

Danskere, der udsættes for vold, mangler fællesskaber. Fællesskaber, der kan støtte dem videre i helingsprocessen efter vold. Uden støtte efter vold ser vi ofte, at udsatte isolerer sig fra sociale fællesskaber. Dette medfører, at tilhørsforhold til samfundet som helhed mindskes eller forsvinder.

Personer, der har været udsat for vold, er i højrisiko for at udvikle psykiske lidelser såsom (kompleks) PTSD, depression, angst og afhængighedsdiagnoser, og derfor er det særligt vigtigt, at der findes viden og fællesskaber, der kan støtte denne målgruppe. Støtten skal bidrage til empowerment for personen og gives af fagpersoner, der møder dem i øjenhøjde.

Vi tilbyder fællesskaber i forskellige formater 1) Tal om Vold, som er støttegrupper 2) individuel sparring som er 1:1 rådgivning.

CMAs støttegrupper bygger på peer to peer metoden, der indebærer, at støtten kommer fra mennesker med levet erfaring. Gruppelederne, som er psykologer eller psykologistuderende på kandidatniveau, er alle personer, som selv har været udsat for vold. Vi mener, at levet erfaring plus akademisk viden og praksiserfaring givet det bedste resultat. Med afsæt i metoden arbejder vi ud fra idéen om, at levet viden efter vold udgør en konstruktiv ressource, der kan anvendes, udvikles og skabe værdi for både person og samfund. Forskning peger på, at peer-støtte på særlige områder adskiller sig positivt fra den støtte, der udøves af fagpersoner, som ikke har ensartet levet erfaring. Det kan eksempelvis give håb hos deltagerne at se andre med lignende erfaring agere rollemodel. Desuden kan gruppelederen relatere til gruppedeltageren på et andet plan, idet gruppelederen har et udgangspunkt for forståelse af deltagernes betingelser.

Gennem konstruktive, støttende fællesskaber, er formålet med projektet at skabe et Danmark, hvor diskrimination og vold ikke er et tabubelagt emne, men et samfundsanliggende, der skal løses gennem viden og politisk handling. Vi tror på, at når vi begynder at tale om volden, kan vi finde løsninger, der ikke kun behandler, men forebygger.