Her kan du hente vores podcasts

Ved at trykke på afsnittet kan du lytte med online og tryk på Download hvis du hente afsnittet ned på din ønskede enhed.


Afsnit 1. byder på en introduktion af de 16 dages aktivisme mod vold. I vil møde Ditte og Sølve fra Center for Magtanalyse og høre mere om vores voldsforebyggende arbejde.




Lisbeth Jessen fra Dannerhuset give os et indblik i hvad vold og krise er. Vi skal blandt andet høre om voldens dynamikker og vi vil høre mere om, hvad der ligger til grund for, at de fleste kvinder først tager kontakt til krisehjælp efter 5 år i vold.

On today’s episode Asta Selloane Sekamane and Golda Fania from Afro Danish Collective will share with us how racism leads to violence. My co-hosts will talk about ways to dismantle structures of oppressions and teach us how dismantling racism begins with individuals not reproducing racist slur, micro-aggressions and actively becoming anti-racists.


On today’s episode Noura Bittar Søborg will show us, what the danish labour market looks like from an outside perspective. Noura has a long education and background within human rights advocacy, yet it is nearly impossible for her to find work in Denmark with a status as a Syrian refugee.


I dagens afsnit vil Monalisa Larsen give os et indblik i hvordan hun som kok, kvinde, seksuel- og etnisk minoritetsperson i Danmark, har oplevet at vittighederne på arbejdspladserne ofte gik på at lave sjov med personer som hende. Vi skal høre mere om hvordan kreative, hektiske og usikre arbejdspladser skaber grundlag for miljøer hvor grænsen mellem sjov og vold er udefinerbar. Monalisa fortæller, at hvis man siger fra overfor fobiske kommentarer, kan man risikere at blive udskammet og ekskluderet fra fællesskabet hvilket i sidste ende kan betyde at man må forlade sin arbejdsplads.


I dagens afsnit skal vi møde Sherin Khankan som er religionssociolog, grundlægger af Exitcirklen og drivkraften bag Skandinaviens første kvindemoské Mariam Moskeen. Sherin vil give os et indblik i hvad psykisk vold er. Vi skal blandt andet høre om hvordan at vold altid starter med psykisk vold. Vi skal også aflive nogle myter om at vold hos etniske minoriteter er ’værre’ end vold hos den etniske danske majoritet.


I dagens afsnit vil Chris Poole, projektleder for Kvinder Gør Modstand! give os et indblik i, hvordan kvinders modstand ser ud. Det er vigtigt at sætte fokus på kvinders modstand mod vold, fordi den ofte gøres usynlig, enten igennem at offerbebrejde og spørge om hun havde noget med volden at gøre. Den manglende synlighed af kvinders modstand kan også handle om, at modstand ofte relateres til en form for fysisk afvisning. Modstand definerer Chris som en lang række handlinger fra kropslige afvisninger, fx at vende ryggen til en person, eller et verbalt nej til fysisk modstand som spark eller skub. Det kan siges, at kvinders modstand er svær at identificere, fordi kvinder hele tiden gør modstand mod vold og derfor er vi nødt til at tale mere om, hvorfor kvinders grænser og kropslige autonomi ikke respekteres.


I dagens afsnit vil Saime fra Seve Kurdisk Kvindeforening give os et indblik i, hvorfor kvinder går i krig. Kvindekrigerne fra Kurdistan kæmper ikke kun mod IS, de kæmper mod en 5000 år gammel historie om mænds overmagt, vold og dominans. De kurdiske kvinder i Rojava søger at implementere en ’demokratisk konføderalisme’ som betyder en ny samfundsorden hvor mennesket er i centrum, fri fra patriarkalsk- og kapitalistisk udnyttelse.


I dagens afsnit vil i møde Maia Kahlke Lorentzen som er en af eksperterne bag Cybernauterne. Vi skal blandt andet tale om hvorvidt vold på nettet kan sammenlignes med vold i den virkelige verden. Maia giver os et indblik i, hvad der sker når man blander sig i online-debatter med feministiske- eller magtkritiske perspektiver, og hvordan digitale voldtægtstrusler, stalking og organiserede angreb mod individer hindrer kvinders demokratiske tilstedeværelse og udvikling i samfundet.


I dagens afsnit skal i møde Henriette Højberg, direktør og stifter af organisationen DareGender. Henriette vil give os et indblik i, hvad mænds vold er og hvordan vold og maskulinitet er tæt sammenhængende. Hos DareGender arbejder de blandt andet voldsforebyggende ved at redefinere stereotype maskuliniteter. At konstruere nye forståelser for maskulinitet vil altså være med til at forebygge vold mod kvinder, minoriteter og mænd.


I dagens afsnit vil rapper, digter og komiker Morten Humme give os et indblik i, hvordan kvindehadsk sprogbrug i musik og jokes om vold mod kvinder er grobund for vold. Morten og jeg har begge været udsat for mænds vold og vi vil tale en hel del om vigtigheden af mænds alliance i arbejdet mod vold.


I dagens afsnit vil Pinoe Andersen fra Københavns Unge Feminister og jeg tale om forholdet mellem sprog og vold. Vi forsøger at strække vores voldsforståelse helt ud til dets yderste punkter for at undersøge hvad der sker når vores aktivismer bliver kaldt for idealistiske og naive ungdomsoprør.


I dagens afsnit skal I møde min søster Anne-Sophie Bjerregaard, vi snakker om tykhed, tykaktivisme og tykfobi. I dag undersøger vi hvordan normer der sidestiller tykhed med usundhed reproduceres ukritisk i sociale og i videnskabelige sammenhænge. En alvorlig virkning af dette er at nogle tykke personer oplever stress og isolation på baggrund af den sygdomsgørende retorik hvilket har psykiske, fysiske og sociale konsekvenser for personerne.


I dagens afsnit skal I møde Paige og ”D” der vil fortælle om deres erfaringer som unge transkvinder. Mange LGBTQIA+ personer lever med minoritetsstress, fordi de befinder sig i et samfund som ikke anerkender kønnet- eller seksuel- diversitet. Noget cispersoner kan gøre for at skabe et inkluderende samfund er at anvende og anerkende transpersoners og non-binæres respektive pronominer og forstå hvad f.eks. AMAB og AFAB betyder.


I dagens afsnit vil I møde Jelena Bundalovic og Lærke Thrysøe Nielsen fra Tænketanken Tora. Vi vil tale om hvordan vi kan støtte voldsudsatte. Dette afsnit er et vidnesbyrd på at så snart vi er klar til at lytte på ting der er svære at høre på såsom ting der er fyldt med smerte, sårbarhed og vrede, så kan vi sammen udvide vores kollektive bevidsthed og skabe et samfund med mindre ulighed, diskrimination og vold.


I det sidste afsnit, af de 16 dage, vil jeg gennemgå nogle af de overordnede pointer i de 15 tidligere afsnit. Jeg vil udfordre det nuværende voldsbegreb og bidrage med en ny voldsforståelse hvor sprog, og diskriminationsformer som sexisme, racisme, tykfobi, transfobi skal forstås som voldsformer på lige fod med fysiske voldsformer. Jeg vil uddybe, give eksempler og komme med et bud på hvad vi fremadrettet kan gøre i kampen mod at stoppe vold i Danmark.




Husk at vi tilbyder gratis gruppeforløb hos Center for Magtanalyse og individuelle samtaler hos vores afdeling Tal om Vold. Tak for at du lyttede med.